Kapitel 9 – Appendix – Studieteknik

Kapitel 9: Appendix

Appendix

Der findes ikke en enkel, generel og universel metode eller model for, hvordan du løser en opgave på studierne. Dertil er opgaverne for forskellige.

I nedenstående video får du værktøjer til hvordan du kan gribe såvel det skriftlige som den mundtlige eksamen an.

Her giver vi dig alligevel et par forslag til, hvordan du kan prøve med nogle modeller.
Dit valg af model afhænger naturligvis af den type af opgave, du skal løse.

Den generelle beslutningsmodel (problemløsning)
Modellen er en typisk fasemodel. Det vil sige: Først gør du sådan, så gør du sådan og så videre. I den rækkefølge modellen anviser.

Faserne i den generelle beslutningsmodel er (her illustreret med simple eksempler):

1. Problemerkendelse
Først skal du erkende, at der er noget at beslutte om.
Eksempel: Det går skidt med virksomhedens økonomi.

2. Identifikation
Så identificerer du problemet.
Eksempel: Salget er for lille.

3. Alternative løsningsforslag med konsekvensberegninger
Her opstiller du mulige løsninger på problemet og beregner deres konsekvenser.
Husk ikke kun at medtage økonomiske konsekvenser.

Eksempel:

Løsning 1:
Virksomheden kan begynde at eksportere.
Konsekvenser:
Positivt – bedre udnyttelse af kapaciteten.
Negativt – virksomheden mangler eksporterfaring.

Løsning 2:
Virksomheden kan ansætte flere sælgere på hjemmemarkedet.
Konsekvenser:
Positivt – større gennemtrængning på hjemmemarkedet.
Negativt – koster meget på grund af lang indkøringsperiode.

Løsning 3:
Virksomheden kan øge reklameindsatsen.
Konsekvenser:
Positivt – større kendskab hos kunderne og dermed mere salg.
Negativt – koster meget.

4. Valg af løsning
Ved valg blandt de alternative løsningsforslag eller kombinationer heraf, er det hensigtsmæssigt at opstille valg-/vurderingskriterier således, at løsningerne vurderes og vælges på et ensartet og gennemtænkt grundlag.

Eksempel: Valget af løsning er foretaget på grundlag af følgende kriterier:
a) Forslagets mulige indtjening inden for det første år
b) Forslagets krav til likviditet i det næste år
c) Forslagets risikoprofil (mindste)

5. Implementering
Iværksættelse og gennemførelse af den valgte løsning.
Eksempel: Virksomheden annoncerer mere i fagblade og går på internettet.

6. Evaluering
Kontrol af om løsningen har givet de ønskede resultater – målt på succeskriterier.
Eksempel: Resultatet blev, at der skete en forøgelse af salget, men indtjeningen stod ikke helt mål med indsatsen.

7. Revision
Hvis den valgte løsning ikke giver de ønskede resultater, gentages operation fra fase 1 eller 2.

Andre fasemodeller
En anden fasemodel, der kan anvendes både i tilsvarende eller i helt andre situationer er følgende:

1. Analyse (Klarlæggelse af situationen – for eksempel stærke/svage sider og muligheder/trusler)

2. Planer inkl. mål (Hvilke mål skal nås gennem hvilke handlinger)

3. Implementering (Gennemførelse af de planlagte handlinger)

4. Kontrol (Bedømmelse af om de foretagne handlinger førte til de ønskede mål)

En speciel – og meget simpel – version af ovenstående, og som er nem at arbejde med i praksis, er:

1. VED – Hvad ved vi? Hvilke informationer har vi? Hvordan vurderer vi dem?

2. KAN – Hvilke muligheder har vi? Og hvordan vurderer vi dem?

3. VIL – Hvilke mål sætter vi os? Hovedmål og delmål?

4. GØR – Hvad gør vi? Handlinger?

Disponering af tid til den skriftlige eksamen

Black Box-model

En metode til behandling af vanskelige opgaver kan være Black-Box-modellen, hvor du tager udgangspunkt i det, der skal til (input) og det, der skal blive resultatet (output), mens selve behandlingen (processen) opfattes som en sort kasse, hvis elementer ikke er specificeret.

Eksemplificeret som:

Bemærk: Det er ikke en metode, der giver en fyldestgørende besvarelse af en opgave, men som kan være en god hjælp til at klarlægge input og output og dermed kan være med til at åbne op for selve processen med løsning af opgaven.

Metode til løsning af eksamensopgaver
Skal du løse en opgave af eksamensmæssig karakter – for eksempel en tidligere eksamensopgave – kan du bruge følgende model. Den er velegnet til opgaver, der kræver analyser, vurderinger og opstilling af forslag, men er ikke særlig velegnet til opgaver, der kræver et facit med “med to streger under” (for eksempel en investeringskalkule).

Modellen har som regel syv faser, men i visse tilfælde kan du springe enkelte over:

1. Vægtning af spørgsmål
Begynd med at finde ud af, hvor meget hvert enkelt spørgsmål vægter i besvarelsen.
Ofte er der specificeret, hvor mange procent hvert vægter i den samlede besvarelse. De, der vægter mest, skal du selvfølgelig satse på (det er sjældent de nemmeste!).

2. Læs opgaven
Start med at læse spørgsmålene. Så ved du, hvad du skal være opmærksom på i teksten. (Lad dig ikke forvirre af, at der kan komme ting i spørgsmålene, du ikke umiddelbart kan svare på, men måske giver det mere klarhed, når du læser selve teksten).

Foretag så en grundig gennemlæsning af teksten, vær sikker på at få alt med. Check med dig selv, om du har forstået, hvad der spørges om.

Er du i tvivl om forståelsen, så lav relevante forudsætninger.

Relevansen af forudsætninger kan altid diskuteres, men har du skrevet forudsætningerne, kan tilstedeværelsen ikke diskuteres. Det giver et klart grundlag for bedømmelse.

3. Brain storming
Lav en brain storming med dig selv. Lad dine tanker løbe frit.

Notér allerede ved første gennemlæsning af opgaven de associationer og indfald, du får.

Et godt princip ved brain storming er, at ingen tanke er “for dum”. Notér derfor alt, hvad der falder dig ind, inden du begynder at disponere besvarelsen. Det kan jo altid kasseres, hvis du senere finder, at det ikke er af betydning.

Brug for eksempel et nyt stykke papir hver gang, du får en ide om et nyt område, du eventuelt bør behandle. Hellere kassere noget uvæsentligt end glemme noget væsentligt.

4. Disponering
Under tiden er disponeringen givet eller så godt som givet.

Hold dig i så fald til den.

Ellers gælder det, at disponeringen er besvarelsens skelet. Uden en ordentlig disponering falder hele besvarelsen fra hinanden. Betydningen af en god disposition er fremhævet til trivialitet, men derfor ikke mindre vigtigt. Der skal være en linje igennem besvarelsen – den “røde tråd”.

5. Problemstillingen
Er der ikke givet en fuldstændig entydig problemstilling, må der gøres noget for at konkretisere denne. Klare problemstillinger med hertil hørende forudsætninger er fundamentet i en god besvarelse.

Derfor: Er der en entydig problemstilling, så hold dig til den – ellers specificér med forudsætninger.

6. Problembehandling og fremstilling
Her er typen af det pågældende fag helt afgørende. Der er stor forskel på, hvorledes meget eksakte problemstillinger (for eksempel matematiske) og mere diffuse
(for meget holdningsprægede) skal behandles.

Fælles for næsten alle områder er imidlertid:

1) demonstration af et godt begrebsapparat

2) valget af hensigtsmæssige metoder og konkret anvendelse heraf

3) gode argumentationer og ræsonnementer

4) velbegrundede vurderinger

5) konkrete og underbyggede forslag til løsning

6) fremhævelse af forslagenes konsekvenser

Alt sammen forhold, der demonstrerer din evne til selvstændigt

at anvende teorien på en konkret problemstilling.

7. Konklusion
Helhedsindtrykket kommer normalt mest klart til udtryk i en konklusion.

Ikke alle typer af opgaver egner sig til deciderede konklusioner, men kan det gøres, fremmer det helt klart din totale forståelse over for den, der skal bedømme dig.

Som sagt er der ingen enkelte, generelle og universelle metoder og modeller for løsning af opgaver – eksperimentér dig frem.