Studieplan – en del af den studerendes tilværelse

En studieplan er en del af din uddannelsesplan, der igen er en del af din plan med dit liv. Det sidste lyder måske lidt højtravende, men det er sådan, det hænger sammen.

Den overordnede plan – dit liv
Starter vi med planen for dit liv, så indgår job, uddannelse og økonomi formentlig som væsentlige dele heraf, men er næppe det hele. Ting som helbred, familie og venner samt etik indgår nok også.

Du kan selvfølgelig sagtens sige, at du ikke kan planlægge et liv. Der kan ske så mange ting, du ikke kan forudse eller have indflydelse på. Helt rigtigt. Men har du ingen ide om, hvad du vil med dig selv – har nogle mål – vil du have sat dig selv helt uden for indflydelse. Derfor starter det med, at du har nogle mål. Noget du gerne vil, og som synes opnåeligt. Har mennesker ingen mål, betyder det ikke, at de ikke kommer nogen steder. De forsøger blot ikke at få indflydelse på, hvor de kommer hen. Nogen steder skal de nok komme, men det er blot tilfældigt hvor.

Så starter du med en plan for dit liv, er der nogle områder, hvor du må sætte dig mål på. Det kan være på områderne:

• Job
• Uddannelse
• Økonomi
• Helbred
• Familie og venner
• Etik

Hvordan du opstiller disse mål – om de er vage og utydelige eller klare og detaljerede – er dit valg. Om de er nedfældet på tryk eller ej, “offentliggjort” over for andre, er ikke afgørende. Blot du har nogle ideer om, hvor du vil hen. Dog vil vi godt lige give dig det råd at benytte dig af de regler for målsætning, som du måske allerede har lært på dit studium. Nemlig, at målsætninger blandt andet skal være:

• realistiske
• målbare
• tidsbestemte
• konsistente
• prioriterede

Lige et par ord om disse krav til målsætninger, der også gælder for målsætninger i forbindelse med uddannelsesplaner og studieplaner:

1. Realistiske
Du skal tro på, at du kan opnå målene. Og der er kun en, der afgør, om de er realistiske, nemlig dig. Sæt gerne mindre delmål, der er lette at opnå. Små succeser tæller også.

2. Målbare
Du skal kunne måle, om du kommer nogen vegne. Du må gøre målene målelige – ofte kvantificerbare. Det er ikke altid let, men nødvendigt, hvis du vil se resultater. Det er for eksempel ikke nok, at du vil blive bedre, men hvor meget bedre, du vil blive? til hvad?

3. Tidsbestemte
Dine mål skal kunne realiseres inden for en vis tid. Tiden sætter du selv, men sæt den. Og det tidsbestemte hænger jo lidt sammen med det målbare, da tiden jo kun er en dimension at måle på.

4. Konsistente
At dine mål skal være konsistente vil sige, at de skal hænge sammen. Du kan sagtens have flere mål, ja du kan dårligt undgå at have flere, men der må ikke være indbyrdes konflikt imellem dem. Hvis du for eksempel siger, at nu vil du læse MBA og samtidig være noget mere for din familie og venner, vil der sandsynligvis være indbygget en konflikt herimellem. Dine mål er så inkonsistente – og det duer ikke.

5. Prioriterede
Har du flere mål, hvad du sikkert har, må du prioritere dem indbyrdes. Og du må være forberedt på, at prioriteringerne nemt kan ændre sig. Det afhænger af, hvordan tingene udvikler sig. Ofte ting, du ingen indflydelse har på. Vær ikke bange for at omprioritere, men forsøg at være klar over, hvordan du prioriterer.

Når dette er sagt om målsætninger, og du har nogenlunde ideer om, hvordan du vil realisere dine mål, kan du lave en plan for dit liv. Det lyder måske ambitiøst, men det er vel det, der skal til. Du bestemmer selv detaljeringsgraden.
Din uddannelsesplan
Hvis du opfatter de tre førstnævnte målområder – job, uddannelse og økonomi – som dine karrieremål, bliver din uddannelsesplan et centralt område.

Mange uddannelsesforløb forekommer ikke særlig målrettede. Undertiden er de meget “hovsa-agtige”. Det skal ikke forhindre dig i at få ny inspiration eller komme på andre muligheder, men det må godt passe lidt ind i din plan.

Vores forslag til en uddannelsesplan ser sådan ud:

1. Krav til dig
Hvad skal du kunne for at nå dine mål?
Hvilke uddannelse skal du have?

Kravene kan du ofte opdele i:

• viden
• færdigheder
• holdning

og disse kan igen opdeles i forskellige niveauer.

Et par eksempler vil anskueliggøre dette.

Du kan have viden om et emne – for eksempel budgettering – uden at have færdigheder i det (hvis du aldrig har prøvet budgettering i praksis).

Krav til din viden og færdigheder kan ligge på forskellige niveauer. Tænk for eksempel på IT-områder, hvor niveauet er forskelligt fra bruger til superbruger til ekspert.

2. Dine nuværende kundskaber og færdigheder
Det du allerede kan, skal du ikke bruge tid og energi på.  Mange falder for fristelsen til at uddanne sig inden for det, de forvejen godt kan. Det er dejligt med lidt succes – og genkendelsens glæde er ofte stor. Det er ikke sådan, at vi fraråder dig at ajourføre din viden. Tværtimod. Men vi gør dig opmærksom på den fare, der ligger i ikke at supplere sin viden på nye områder.

3. Dit uddannelsesbehov
Det, du skal lære, er naturligvis “Krav til dig” minus “Dine nuværende viden og færdigheder”. Det er dit uddannelsesbehov, og det kan opdeles som oven for nævnt i viden, færdigheder og holdning på forskellige niveauer.

For at tilgodese dit uddannelsesbehov kræver det nogle ressourcer. Blandt de vigtigste:

• tid
• penge
• leverandør af uddannelse
• energi (ikke mindst)

Om du har disse ressourcer i tilstrækkeligt omfang, må du nøje overveje i din uddannelsesplan. Mangler de, skal du tilbage og se på dine måls realisme og eventuelt revurdere dine målsætninger.