Kapitel 6 – Notatteknik

Kapitel 6: Notatteknik

Notatteknik

Som studerende er dine notater et uundværligt arbejdsredskab. Her koncentrer du indholdet af det, andre har sagt eller skrevet, eller noget du selv har tænkt. Det bør være essensen af det væsentlige, du har samlet i dine notater. Typisk skelner man mellem de notater, der udarbejdes:

i undervisning
når du læser
ved repetition

Men to undervisningssituationer ligner ikke nødvendigvis hinanden lige såvel, som to fagbøger kan være vidt forskellige. Derfor har vores hensigt med dette kapitel primært været at give dig de elementære værktøjer og præsentere dig for forskellige teknikker, således at du selv kan indrette din notatteknik til netop den situation, du befinder dig i.

De værdifulde notater
Dine notater fungerer som støtte for din hukommelse. Derfor er de særlig værdifulde, når eksamen nærmer sig. Men det er langt fra det eneste formål med at lave notater.

Gode notater er dyrebare, fordi de:

fastholder koncentrationen og opmærksomheden
hjælper hjernen med at bearbejde stoffet
giver dig træning i at bruge fagtermer
giver overblik og hjælper dig til at forstå sammenhængene
sparer tid i sidste ende

Formålet med at udvikle en god notatteknik er så indlysende, at det kan forekomme som ren idioti, når studerende ikke ”orker” at lave noter til en tekst eller til undervisningen.

Når mange studerende alligevel kun bruger et minimum af energi på notatskrivning, skyldes det års dårlige erfaringer. Årsagerne kan være mange: Manglende teknik, problemer med at lytte og notere samtidig, vanskeligheder med at skelne vigtige informationer fra det uvæsentlige etc. Det er en ond cirkel, der kan brydes. Det kræver blot teknik og træning.

Tag de rigtige notater
Du kan først endelig vurdere, om dine notater er gode den dag, du skal bruge dem.
Derfor skal du kunne forudse, hvad dine notater skal bruges til. Når du har klarlagt formålet, kan du koncentrere dig om at notere det, der er relevant.

For at være i stand til at afgøre, hvilke notater der er væsentlige, må du på forhånd havde gjort dig klart, hvad der er det centrale i det pågældende stof.

I en undervisningssituation er det ensbetydende med, at du orienterer dig i lektionsplanen og i lærerens dagsorden og disposition. Indholdsfortegnelser og overskrifter i tilhørende faglitteratur kan også give dig et praj om stoffets opbygning og kernepunkter. Mød derfor aldrig op til en undervisning uden mininumsforberedelse. (Se mere om minimusforberedelse under kaptiel 4 om læsning)

Skal du lave notater til en tekst, kan du indkredse stoffets hovedpointer ved hjælp af nettet, håndbøger og opslagsværker. Når du har gjort dig dit læseformål klart, vil du også lettere kunne stille de relevante spørgsmål til teksten, som hjælper dig til at afdække det centrale. Også tidligere noter fra bl.a. undervisning kan give dig en god ide om, hvad der er væsentligt.

Krav til notater
Når du laver dine notater, må du stille krav til dig selv. Sørg for, at du arbejder systematisk og grundigt både før, under og efter dine notaters tilblivelse.

Notater skal være:

korte
dækkende
læselige
tilgængelige

Korte fordi det fx i undervisningen tager for lang tid at skrive hele sætninger.
Dækkende fordi din hukommelse skal kunne komme på, hvad det drejer sig om, når du ser notatet igen
Læselige fordi du skal selv kunne læse, hvad du har noteret
Tilgængelige fordi de skal står der, hvor du forventer at finde dem. Fx i bogen eller et notathæfte.

De to sidste ting – læselige og tilgængelige siger sig selv. Derimod kan det være svært at lave korte notater, der samtidig er dækkende.

De syv trin i notatteknik:

1. Forberede
Vær orienteret i emnet, således at din forståelsesramme er i orden, og du kender stoffets centrale områder. Gør dig klart, hvad du skal bruge dine notater til og indret dem derefter.

2. Lytte/læse
Sørg for at de ydre omstændigheder er på plads. Du skal kunne høre og se, hvad der foregår. Computer, blyant, notatark, lakridspastiller m.m. skal være klar, således at du ikke skal bruge tid på det praktiske.

3. Vurdere
Før du begynder at notere, må du vurdere, hvad der er vigtigt. Hvis du har forberedt dig godt, bør det ikke være svært at skille det mindre relevante fra det essentielle. Både undervisere og forfattere vil formentlig også signalere, når der bliver behandlet væsentlige dele af stoffet.

4. Koncentrere
Dine notater bør være korte og dækkende. Du må altså hele tiden være på udkig efter de ord, der koncentrerer en stor mængde informationer. Sådanne ord kaldes nøgleord, da de fungerer som en nøgle til din hukommelse. En tekst indeholder gennemsnitlig ca.70-80 % fyldord, hvis eneste funktion er, at det skrevne er grammatisk korrekt. Det vil altså sige, at kun ca. 20-30 % af teksten er væsentlige informationer. Men selv 20 % af en 40 siders lang tekst kan resultere i et temmeligt omfattende notearbejde. Derfor må du komprimere det centrale i teksten ned til få nøgleord. Men hvilke ord er så det? Fra kapitel 5 om hukommelse ved du, at hjernen især har let ved at genkalde navneord og udsagnsord. Karakteristisk for disse ord er, at de skaber billeder.

5. Notere
Der vil sjældent være tid til at renskrive notater. Derfor er det vigtigt, at du skriver, så det er til at læse. Dine notater er personlige, og du skal sørge for at få nedfældet dét, der åbner din hukommelse op. Du bør derfor i videste udstrækning benytte dine egne ord, når du noterer.

6. Efterbehandle
Dine notater skal være genanvendelige. Er de ikke det fra starten, må du efterbehandle dem. Det kan være nødvendigt at tilføje supplerende oplysninger, kommentarer og eventuelle referencer til litteratur eller andre notater. Denne efterbehandling skal du foretage, mens stoffet stadig er friskt i din hukommelse. Herved få du både pudset dine notater af, og du får repeteret stoffet – hvilket jo i sig selv er udbytterigt.

7. Arkivere
Uanset hvor gode dine notater er, vil de ikke være til megen nytte, hvis ikke du kan finde dem igen. Du må altså sørge for at arkivere dem systematisk, således at de er let tilgængelige næste gang, du skal bruge dem.

Det er især punkterne 2-5, der volder mange studerende problemer, da det i undervisningssituationer er nødvendigt, at du både lytter, vurderer, koncentrer og noterer samtidigt. Du skal altså kunne foretage dig flere ting på én gang. Det er en fordringsfuld proces, der kræver træning. Men som bekendt gør øvelse mester.

Forskellige situationer stiller forskellige krav til dine notater. Derfor ligner notater ikke hinanden, og det er heller ikke formålet. Den notatteknik, der fungerer optimalt i en undervisningssituation, er ikke nødvendigvis brugbar, når du skal lave notater til en fagtekst. Men jo flere teknikker du mestrer, desto bedre vil du være rustet til tilpasse din notatteknik til situationen.

Notatark
En af de mest anvendte teknikker kaldes et notatark. Et lidt flot navn til noget så simpelt, kan du måske synes. Du kender det måske i forvejen.
I hvert fald er et notatark ganske simpelt et stykke papir, der er inddelt i nogle felter, så du kan skrive dine notater i felterne på en ensartet måde.

Ofte har notatarket et hoved med nogle inddelinger af standardkarakter – for eksempel dato, fag, emne og lignende. Herunder et antal kolonner, hvor du efter din egen systematik kan skive dine notater – for eksempel som vist i figur 6.2.

I notatarket er særlig den højre kolonne værdifuld, da du her noterer alle underviserens eller forfatterens eksempler. Når undervisere bestræber sig på at supplere det faglige stof med konkrete eksempler, er det fordi, det understøtter din læring og hukommelse. Som beskrevet i kapitel 5 om hukommelse, så husker vi i billeder og historier.

Mange studerende har dog tendens til blot at notere de faglige input. Uanset om du bruger notatark eller laver dine notater digitalt, bør du altid notere bare et par nøgleord på de eksempler, som din underviser eller forfatteren bruger, da det er en særdeles værdifuld smutvej til din hukommelse.

Et notatark kan være meget hensigtsmæssigt, hvis dine notater opstår af et velordnet system, hvor tingene sker i nogenlunde bestemt rækkefølge. Det er således velegnet til for eksempel at systematisere dine noter efter en undervisning.

Notatarket er derimod ikke særlig velegnet, hvis udgangspunktet for notaterne opstår spontant og i meget tilfældig rækkefølge, som det for eksempel ofte gør i en undervisningssituation. Selv i en veltilrettelagt undervisning, vil der qua spørgsmål fra de studerende ofte opstå sidespring og tilbagespring inden for emnet. Til den slags notater har notatarket for snævre begrænsninger og bliver let uoverskueligt på grund af henvisninger og henvisningers henvisninger.

Mindmap
En af de notatteknikker, der i de sidste mange år har vundet stor indpas, er mindmap, der lige såvel som notatarket har sine forcer og begrænsninger.

Mindmap er en notatteknik, der bryder med den traditionelle lineære fremstillingsform. Metoden tager udgangspunkt i hjernens måde at arbejde på. Du tænker nemlig ikke, som du skriver – fra venstre mod højre. Tværtimod starter en tanke i et centralt begreb, som forgrener sig ud i et netværk af associationer.

Hvorfor mindmap?
Hvis det er første gang, du er blevet præsenteret for metoden, kan den formentlig forekomme en smule uoverskuelig og rodet. Men det er som regel blot indtil, du selv har prøvet at arbejde med et mindmap.

Det, der ofte gør traditionel notatskrivning vanskelig, er, at man tænker og taler langt hurtigere, end man skriver. Processen, hvor tanker og talesprog skal formateres til skriftsprog, er så tidskrævende, at mange guldkorn går tabt undervejs. I mindmap noterer du kun nøgleordene, hvilket i sig selv vil være tidsbesparende. Du vil derfor nemmere kunne bevare koncentrationen, da du ikke belaster din bevidste hjerne med at skulle formulere sætninger. Ligeledes behøver du ikke at gøre rede for, hvordan informationerne indbyrdes hænger sammen, da det vil fremgå at det enkelte nøgleords placering i dit mindmap.

Hvordan laver du et mindmap?
Hvis du selv tidligere har arbejdet med metoden, vil du vide, at den i sin grundform er et let tilgængeligt arbejdsredskab.

I et mindmap starter du fra midten af papiret og arbejder dig ud mod kanten. Det minder i sin opbygning om et træ set ovenfra, hvor stammen er det centrale ord, og grenene er dine associationer med nøgleord. Grenene går ud i alle retninger og deler sig i kviste og videre ud i endnu mindre kviste. På samme måde vil et mind map forgrene sig ud i nogle hovedgrene med de overordnede nøgleord. Fra hver hovedgren vil der udspringe undergrene med associationer, som igen vil kunne detaljeres i andre undergrene. Muligheden for at konkretisere og detaljere er altså uendelig.

Desuden sker der ofte det i et gruppearbejde eller i den daglige undervisning, at ikke alle informationer bliver præsenteret lige struktureret og i logisk rækkefølge (”det kommer vi tilbage til senere…”, eller ”som vi talte om tidligere…”). Resultatet heraf er notater med henvisning på henvisning. I den forbindelse har mindmap den store force, at det er fleksibelt. Du kan til hver en tid gå tilbage til en undergren for at udbygge og konkretisere denne.

Denne metode kan også med stor fordel bruges til at få struktur på et stof, da det er nemt at danne sig et overblik over de forskellige sammenhænge i et mindmap. Herudover stimulerer du din hjerne, da du både bruger din logiske venstre og kreative højre hjernehalvdel, når du arbejder med mindmaps. Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at denne arbejdsform giver din hukommelse den optimale støtte, da et mindmap illustrerer det netværk af associationer, som netop er nøglen til din hukommelse.

Hvor kan et mindmap bruges?
Mindmap er ikke et universelt værktøj, men det kan i en lang række studiemæssige sammenhænge være et glimrende supplement til de traditionelle notater:

1) Notater fra undervisningen – hvor tingene kan opstå spontant.

2) Planlægning af opgaver – en naturlig opfølgning på en brainstorm.

3) Projektopgaver – særligt i startfasen er mindmap anvendeligt til at indkredse centrale problemstillinger. Er I flere i en gruppe, kan et mindmap være med til at give alle et fælles visuelt billedet af projektets struktur.

4) Gruppediskussioner.

5) Eksamensforberedelse – mindmap vil hjælpe dig til at få overblik over de større sammenhænge i stoffet.

6) Referater – du vil blive i stand til at kunne lytte, deltage og notere samtidigt, uden at gå glip af de væsentlige dele. Og så snart mødet er hævet, vil du kunne give samtlige  deltagere et referat med fra mødet.

7) Interviews.

Af erfaring ved vi, at mange studerende stejler de første gange, de skal prøve at arbejde med et mindmap. Hvilket er forståeligt nok. Så længe det drejer sig om et arbejdsredskab, man ikke føler sig tryg ved, så er der god grund til at være skeptisk.

RÅD

Derfor er vores råd til dig:

At du starter med at eksperimentere med dine mindmaps. Prøv for eksempel at omskrive en dag i kalenderen til et mindmap.

Du kan også øve dig i teknikken, når du taler i telefon. I stedet for at tegne små kruseduller, kan du prøver at nedfælde samtalens indhold i et mindmap. Efterhånden som du bliver mere sikker i metoden, kan du bruge den som arbejdsredskab til notater i undervisningen og ved repetition til eksamen. Prøv at omskrive dine traditionelle notater til mindmaps.

Når du træner teknikken, kan det være en fordel at arbejde med håndskrevne mindmaps, men så snart du mestrer teknikken, kan du have stor fordel af at lave dine mindmaps digitalt. Der findes et hav af gode programmer til digitale mindmaps på nettet – så det er blot at finde det program, som bedst understøtter din stil.
Inden længe vil du formentlig have udviklet din egen personlige fremstillingsform, som du vil stole på, fungerer netop for dig. Og så kan mindmap metoden fungere på lige fod med dine andre notatteknikker, og du vil være i stand til at kunne benytte netop den teknik, der er optimal i forhold til den pågældende læringssituation.