Formålslæsning
Det er først og fremmest vigtigt, at du gør dig formålet med din læsning klart. Formålet kan være at lære noget eller at bestå til eksamen. De to ting udelukker ikke hinanden, men du skal læse på to forskellige måder. Det kommer vi ind på i de næste afsnit.

Imidlertid er den indfaldsvinkel, du selv har til stoffet helt afgørende for, hvad du kommer til at lægge vægt på. Og dermed hvad du får ud af stoffet. Med indfaldsvinkel mener vi dit eget ståsted i forhold til stoffet – altså med hvilke øjne, du ser på sagen.

Der er formentlig forskel på de ord, du noterede ned, alt afhængigt af om du læste teksten som huskøber eller som indbrudstyv.

Som du kan se af øvelsen, er det udbytte, du får ud af teksten forskelligt, afhængigt af det formål du læser med. Hvis du derfor ikke har et klart formål, når du læser, vil udbyttet være tilfældigt.

Forestil dig – og det vil ikke altid være vanskeligt – at du går til læsestoffet med de tanker, at det her er overordentligt svært eller kedeligt. Og er det de briller, du læser teksten med, vil udbytte af læsningen sikkert også blive derefter. Går du til sagen med et klart formål og med den motivation, vi har talt om i afsnittet om motivation, vil du garanteret få noget ud af det. Selv om det er svært eller kedeligt stof.

Læsning i det daglige
I det daglige læser du med indlæring for øje. Du skal forstå stoffet. Om ikke alt, så i hvert fald det væsentligste.

Det gælder om at læse det rigtige og på den rigtige måde. Og hvordan gør du så det?
Først må du finde ud af, hvad er det væsentligste? En måde at gøre det på er at skimme stoffet igennem for at få et overblik. Hvordan du skimmer kommer om lidt. Dernæst må du finde ud af, hvilken af følgende metoder, du skal anvende for at få mest ud af den tid, du vil bruge på læsningen:

• skimming
• normallæsning
• studielæsning

Minimumsforberedelse
Hvor meget eller hvor lidt kan du klare det med?

Lad det være sagt med det samme: Der findes ingen overgrænse for, hvor meget du må læse! Er emnet interessant nok, og har du rigeligt med tid, kan du jo fordybe dig i det, du vil.

Mere interessant er nok: Hvor lidt kan du klare dig med?

Er situationen imidlertid den, at du kun har kort tid at bruge på læsningen, må du udnytte den tid effektivt. Er tiden så kort, at du næsten lige så godt kan opgive, fordi du alligevel ikke kan nå ret meget, skal du lige have vores råd om minimumsforberedelse.

Det går kort ud på:

• Afsæt 5 – 10 minutter til hvert fag, der skal undervises i næste gang
• Skim teksten igennem
• Notér nøgleord i margen
• Luk bøgerne – og giv dig med rimelig samvittighed til det, du ellers skal.

Undertiden forekommer det, at studerende kommer til undervisningen uden at ane hvilket fag, der overhovedet skal undervises i. Det opdager de først, når underviseren træder ind. Det er stort set spild af tid, og udbyttet bliver derefter. Det svarer til at gå i biografen uden at se på annoncen eller plakaten for filmen først.

Har du blot givet faget en minimumsforberedelse, ved du, hvad det handler om. Ikke at du kan stoffet. Dertil har du brugt for lidt tid, men du har modnet dig for det, der kommer i undervisningen, og får derfor væsentligt mere ud af undervisningen, end hvis du er totalt uforberedt. Og du vil sikkert også have det bedre med dig selv. Så her er vores råd, der snarere er et mål, du kan sætte dig end en metode:

Mød aldrig op uden minimumsforberedelse!

Skimming
Skimming foretager du ved at lade øjnene løbe hen over teksten. Formentlig synes du, at du mister en del, måske endda meget af forståelsen. Men det er heller ikke tanken, at skimming skal skabe fuld forståelse. Imidlertid vil dit øje – og din underbevidsthed – fange mere, end du tror.

Skimming minder på mange måder om at se en trailer, når du er i biografen. I en trailer får du på ca. 60 sekunder præsenteret væsentlige elementer fra filmen, og du vil formegentlig være i stand til at kunne vurdere, hvilken genre der er tale om, hovedtrækkene i handlingen samt om filmen er noget for dig. Lige sådan forholder det sig med skimming. Du vil på kort tid kunne danne dig et rimeligt overblik over essensen af teksten.

Der er flere metoder til skimming. De mest almindelige er:

Derfor er skimming velegnet, når du skal:

• lave en læsestrategi
• foretage en minimumsforberedelse
• læse en artikel eller lignende, hvor du blot skal være lidt orienteret
• hurtigt komme hen over det, du kan i forvejen

Normallæsning
Normallæsning er, som ordet siger, den måde, du normalt læser på. Det er imidlertid forskelligt fra person til person. Hastighed og udbytte afhænger blandt af:

• hvor rutineret en læser, du er
• din interesse for stoffet (motivation)
• din evne til at koncentrere dig og opretholde koncentrationen
• din læseteknik

En særlig variant af normallæsning er “hurtiglæsning”.

“Hurtig læsning” (Speed reading)
Med særlige teknikker kan du opøve “hurtiglæsning”, der vil sætte din normale læsehastighed betydeligt op – uden at du taber væsentlige dele af forståelsen. Det lyder måske lidt underligt, men det gælder for langt de fleste mennesker. Vi kan jo lige prøve at se, hvor hurtig du egentlig læser.

Først lidt generelt om “hurtiglæsning”. Normale læsere, hvis man kan tale om sådanne, læser med en hastighed af 250 – 300 ord i minuttet. Det er for langsomt! Når du læser med ”blot” 250 – 300 ord i minuttet, så går der for længe mellem, ordene kommer ind i hjernen, og du taber derfor koncentrationen. Og er koncentrationen først gået tabt, så er en naturlig reaktion at sætte hastigheden yderligere ned, hvilket blot forværrer situationen!

Du vil med andre ord kunne optimere din læseforståelse ved at lære at læse hurtigere.

Læsehastigheden kan for de flestes vedkommende sættes op til det tredobbelte. Altså 800 – 900 ord i minuttet. For enkelte kan det ved træning blive meget højere. Det siges, at John F. Kennedy kunne læse ca. 2.500 ord i minuttet.

Der er flere ting, der er afgørende for, hvor meget du kan sætte læsehastigheden op med. Blandt andet dine læsevaner og din rutine.

Når du læser for langsomt, er de hyppigste fejl, at du:

• har for mange fikseringer (øjekast) pr. linie
• laver regressioner (springer tilbage i teksten)
• gør talebevægelser (læser “højt” for dig selv)

For mange fikseringer
Dit øje kan kun læse, når det står stille. Mange tror, at læsning er en glidende bevægelse. I vores kultur fra venstre mod højre. Det er det ikke.

Hvor mange tegn kan dit øje spænde over i et blik (fiksering)? De fleste kan umiddelbart nå omkring 17-22. Ved træning kan du sagtens sætte dette tal op.

At sætte antallet af fikseringer ned, gør du ved at træne, når du læser lettilgængelige tekster.

Talebevægelser
Hvis du taler med, når du læser, altså læser “højt” inde i dig selv, vil du naturligvis ikke være i stand til at læse hurtigere, end du taler. Og det vil være alt for langsomt. Det bider sig selv i halen, da du, når du læser langsomt, hovedsagelig læser med den venstre hjernehalvdel, og det er ligeledes her, talecenteret er placeret. Selv meget hurtigt talende mennesker som fx Lotte Heise vil næppe være i stand til at komme meget over 300 ord pr. minut. Og du skal gerne op på det to- eller tredobbelte, altså 800 – 900 pr. minut, når du læser hurtiglæsning.

Du må derfor prøve at lade være med at tale med.

Ved at pace dig selv med et fartkort, vil du tvinge din hjerne til at læse i helheder, hvilket du bruger din højre hjernehalvdel til. Dermed kommer du væk fra at læse alene med venstre hjernehalvdel, hvor talecenteret som nævnt er placeret.

Dyrker du vores tre råd om hurtiglæsning – få fikseringer, ingen regressioner, ingen talebevægelser – vil du kunne sætte din hastighed væsentligt op, når du læser. Du kan se og høre mere om teknikkerne i nedenståedne video.

Læseforståelse
Et er at læse, og at læse hurtigt, men et andet er at have forstået teksten.

For at forstå en tekst i dens helhed, er det nødvendigt, at du forstår de enkelt dele, teksten er bygget op af. Det forudsætter, at du er bekendt med de centrale begreber og fagudtryk, der optræder i teksten. Er du ikke det på forhånd, må du altså investere tid og energi på at gå på nettet, slå op i håndbøger og opslagsværker for at få den elementære forståelsesramme på plads.

Først herved bliver du i stand til at samle tekstens indhold til en større helhed. Læseforståelse består i, at du kan trænge ind bag ordene og visualisere indholdet for dig. Du skal altså overføre betydningsindholdet til mentale billeder. Et sådan forestillingsbillede udbygges efterhånden, som flere af tekstens informationer hægtes på. Jo mere fremmedartet og abstrakt en tekst er, desto mere vil det kræve af dig. Men disse forestillingsbilleder er en forudsætning for din læseforståelse. Det kan lyde besværligt, men nedenstående er eksempler af visualiseringer – og kaldet modelnotater.

Læs nedenstående tekst, og prøv derefter at gengiv indholdet for en anden – eller for dig selv.
Et stærkt vindstød ville forårsage, at budskabet ikke ville nå den tiltænkte modtager. I yderste konsekvens kunne afsenderens hensigt misforstås. Foretagendet er på alle måder risikofyldt, og går der det mindste galt, kan det have fatale følger for afsenderen. En kollision med eksempelvis telefonledningen kunne resultere i, at afsenderen slet ikke vil være i stand til at kommunikere budskabet. Skulle det derimod lykkes afsenderen at frembringe budskabet til den rette modtager, vil omstændighederne under hvilke, budskabet er blevet kommunikeret, styrke effekten. Den utraditionelle levering og det symbolske budskab ville have gjort sin virkning.

Studielæsning
Skal der dybere forståelse til, klarer skimming og normallæsning det ikke alene. Her skal vi over i studielæsning, hvori skimming og normal- og hurtiglæsning sagtens kan indgå på effektive måder.

Studielæsning bruger du, når du virkelig skal sætte dig ind i tingene. Er du inde på områder, der virkelig kræver koncentration og dyb forståelse som for eksempel matematik, økonomi, jura etc, kan normal- og hurtiglæsning ikke anvendes. Og skimming helt udelukkes.

Vores forslag til studielæsning er, at du læser normal- og hurtiglæsning hen over stof, du har let ved at forstå, eller som du kan i forvejen, hvor du måske endda kan bruge skimming. Spild ikke tiden her, men brug den på det vanskelige.

Når du kommer til det, du har svært ved, fordyber du dig i det og bruger tiden på at finde ud af det. Det betyder, at du skal sætte dig ordentligt ind i at forstå pointerne i teksten. Ikke at du skal læse teksten mange gange, men gå til den med den rigtige motivation. Kig lige tilbage på, hvad vi siger om motivation i kapitel 2.

Hvis du ikke efter et – virkeligt ihærdigt – forsøg forstår teksten, så gå lidt videre. Måske kommer den forståelige forklaring lidt længere fremme. Ikke alle lærebogsforfattere skriver lige klart, selv om de bestræber sig på det.

Har du ikke herefter fået forståelsen, må du søge hjælp. At læse stoffet flere gange, hvis du virkelig den første gang har forsøgt  at forstå det, hjælper sjældent. Det spilder som oftest din tid og gør dig umotiveret for at fortsætte. Har du kun gjort et halvhjertet forsøg første gang, må du selvfølgelig forsøge igen – denne gang på ordentlig vis.

Hjælp kan du få flere steder. Et naturligt sted er din underviser i faget, men det er ikke sikkert, at hun eller han er den bedste. Ikke fordi underviseren ikke gider eller vil, men ganske simpelt fordi det er lang tid siden, underviseren selv har forstået stoffet, og at det nu er helt naturligt for hende eller ham, at det forholder sig, som det gør. Prøv selv at forklare et barn, hvordan det kan lade sig gøre at cykle uden at vælte, eller hvordan barnet kan svømme uden at falde ned på bunden. Det, du selv har forstået for lang tid siden, er ofte svært at forklare for andre. Det er jo blevet helt naturligt for dig. Sådan også med undervisere.

Den bedste hjælp får du ofte hos medstuderende. Når en studerende netop har forstået noget, vil en medstuderende tit kunne forklare det på en måde, som andre studerende har lettere ved at fatte end underviserens forklaringer. Så søg hjælpen her.

Hvis og når du søger hjælp hos andre – uanset om det er din underviser eller en medstuderende – så sørg for at spørge konkret. Når du får spørgsmålet fra hende, du søger hjælp hos: Hvad er det, du ikke kan finde ud af? Så svar for guds skyld ikke: Det hele! De fleste vil gerne hjælpe, men ikke med “det hele”. Forklar, hvortil du har forstået teksten, og spørg så konkret til det, du ikke forstår. Når du har brugt tid på at konkretisere, hvor dit problem specifikt ligger, vil det ofte slet ikke være nødvendigt at søge hjælp udefra, da du selv igennem problemindkredsning vil have fundet løsningen.

Lad være med overfladisk at læse svært stof om og om igen. Det skaber sjældent forståelse, men er som regel spild af tid – din tid. Og vil måske få dig til at føle dig dum, fordi du ikke fatter det. At føle dig dum er det, du mindst af alt har brug for. Det motiverer ingen. Søg hjælp.

Studielæsning og puslespil
Illustrativt – men måske lidt barnligt – kan studielæsning sammenlignes med det at lægge et puslespil. Har du prøvet at lægge puslespil, vil du sikkert som så mange andre begynde med hjørner og kanter. Det er nemt og går hurtigt. Det svarer i studielæsningen til, at normal- eller hurtiglæser hen over den lette del af stoffet.

Når du kommer til det mere vanskelige, må du vende og dreje og studere hver enkelt brik grundigt. Det svarer til, at du fordyber dig i teksten og virkelig forsøger at forstå meningen.

Bliver noget i puslespillet så vanskeligt, at du ikke kan finde ud af det, hjælper det normalt ikke at blive ved. Enten tager du en pause og ser på spillet med friske øjne, eller også søger du hjælp. En ny person vil ikke som du have stirret sig blind på problemet, men vil ofte kunne se, hvor den enkelte brik kan passe. Og det hjælper dig videre med at få en del af de øvrige brikker til at falde på plads. På samme måde med hjælp fra andre ved det svære stof i pensum.

I nedenstående video får du blandt andet strategier, der styrker din forståelse af det du læser.

Eksamenslæsning

En historie om Dovne-Ejnar og Peter
To studerende havde hver sin bekvemme, men meget risikofyldte måde at læse til eksamen på.
 Den første, der gik under navnet Dovne- Ejnar (han var næppe døbt sådan), spillede virkelig roulette med sin eksamen og lod skæbnen råde. Han tog en af bøgerne, slog op på et tilfældigt sted, læste venstre og højre side grundigt og gik til eksamen. En enkelt gang kom han faktisk op i netop de to sider, han havde læst. Meget effektiv læsning – denne ene gang!

Peter, en anden studerende, begyndte fra en ende af og læste så langt, han nu syntes, han havde energi og interesse til. Det vil sige, han sprang forord og alt det, der var for svært, over. Det betød, at han hovedsageligt kun læste det, han egentligt godt kunne i forvejen. Det efterlod som regel meget store huller i stoffet.

Men så håbede han! Håbede på, at han til eksamen kom op i det, han kunne og ikke i det, han ikke kunne. For som Peter sagde: Det er nemmere at håbe end at læse. Og det er jo rigtigt, men meget farligt for ens eksamen.

At forberede sig til eksamen – hvad enten det er mundtligt eller skriftlig eksamen – er noget andet end at læse til daglig.

Du skal gøre dig forskellen klar. Den består i, at læsning til almindelig, daglig undervisning har i langt højere grad indlæring som formål end eksamenslæsning. Den daglige læsning vil i stor udstrækning afhænge din interesse for faget.

Eksamen er en test, hvor det udelukkende gælder om,  at du præsentere din viden på den bedste måde. Derfor skal forberedelsen til eksamen foregå med præsentation for øje. Du skal først og fremmest skaffe dig et overblik. At du også kan indlære noget ved eksamenslæsning skal ikke udelukkes. For nogle er det måske første gang, de ser stoffet, for andre er det repetition.

En ting er vigtig, at du forstår. Ved eksamen får du ikke karakter for det, du ved, men for det, du får præsenteret. Hvad enten det kommer ud af munden på dig eller ned på papiret. Det, du præsentere og intet andet, er det, du bliver bedømt på. Tilrettelæg din læsning efter det.

Nogle studerende kaster sig over hele det obligatoriske pensum fra en ende af og måske med de bedste ambitioner om også at få læst noget af det kursoriske (det underviseren har anbefalet som supplerende stof – ikke obligatorisk, men godt at kunne, hvis du vil have høje karakterer). Dette tjener sjældent noget fornuftigt formål  – ud over at holde dig beskæftiget med noget, der har med sagen at gøre, men det er også den eneste undskyldning for at gøre det.

Ved så godt som alle typer af skriftlig eksamen er det tilladt de studerende at medbringe i det mindste obligatorisk litteratur samt noter. I mange tilfælde er det endog tilladt også at slæbe alt, hvad du har lyst til med, inklusive relevante tekniske hjælpemidler.

Derfor består forberedelsen til skriftlig eksamen ikke af ukritisk – og usystematisk – gennemlæsning af ALT fra A til Z. Med tilladte hjælpemidler gælder det om at have overblik over stoffet. Det vil sige at vide, HVOR du finder HVAD.

En metode til at skaffe dig et overblik over et stof er at systematisere stoffet. Hvis det da ikke allerede er gjort fra underviserens side. Inddel for eksempel et pensum i logiske delområder og træk relationer imellem de enkelte områder.

Tag derefter delområder et for et og orientér dig heri. Det vil ikke sige gennemlæse hele området, men igen at inddele i hensigtsmæssige områder. Hertil kan det være en god hjælp at læse forord og øvrige indledende bemærkninger i de relevante bøger (noget de fleste ved første bekendtskab med bøgerne på studiet springer over).

Forord og indledning giver ofte meningen med bogen, blandt andet hvorfor og for hvem, den er skrevet, og måske hvordan den skal læses.

Studier af indholdsfortegnelser er en effektiv måde at få overblik over et stof på. Er du i tidnød, er det måske den eneste udvej hertil. Under alle omstændigheder betaler det sig at bruge indholdsfortegnelser til at skabe det nødvendige overblik over delområderne.

Vores råd er i starten af din eksamensforberedelse:
Skab overblik over stoffet ved læsning af forord, indledninger og indholdsfortegnelser.

Med hensyn til selve læsningen af stoffet afhænger det blandt andet af omfanget samt den tid, du har til rådighed. Der er næppe den helt store grund til at gå i dybden med den situation, hvor du har et beskedent pensum – og god tid. Erfaringsmæssigt forekommer den situation yderst sjældent.

Er du derimod i den situation, at pensum er stort og tiden knap, er der brug for systematik og planlægning. Jo mere presset, jo større behov for planlægning.

Hvad er det vigtigste at læse? Svaret er ganske enkelt: Det du ikke kan! Hvortil enkelte studerende svarer: Så skal jeg jo læse det hele! Det er meget sjældent rigtigt. Noget kan du garanteret til beståelse ”02”. Det gælder blot om at finde ud af hvad. Men at læse det, du ikke kan, er noget af det kedeligste at gå i gang med. De fleste kryber uden om det, de ikke kan. Det er jo svært, og du kommer ingen vegne. Så er det nemmere at læse noget, du kan. Genkendelsens glæde er stor, og du føler virkelig, at der sker noget. Desværre er det næppe nogen god anvendelse af din knappe tid.

En metode til god og effektiv forberedelse er at erkende de områder, du er svag i og så læse og arbejde med netop disse. Læser du for eksempel alle svage områder op til et karakterniveau på ”02”, har du dermed sikret dig så godt, du nu kan, mod at dumpe. Samtidig taler sandsynligheden for, at du vil opnå et højere gennemsnit end “02”, idet du i de gode områder formentlig vil kunne opnå mere.

Det er chancerytteri, hvis du kan halvdelen af pensum til “10” og halvdelen til “00” eller “-3”. Det kræver næppe de store matematiske evner at se, hvad der er det mest hensigtsmæssige, men det kræver selvdisciplin at tvinge dig selv til at gå i gang med vanskeligt tilgængeligt stof. Men det er nødvendigt, hvis du vil opnå en blot nogenlunde sikkerhed for at bestå.

Den “hurtiges” læseplan
Har du kun kort tid til din eksamenslæsning, kunne din læseplan se sådan ud:

1. Gamle eksamensopgaver (kun gennemlæsning for at orientere dig om opgavetyper – ikke løsning, da det normalt tager tid. Det skulle du have gjort, mens du have god tid til eksamensforberedelse.)
2. Pensumlister (de officielle lister med koncentration omkring det obligatoriske – spring det kursoriske og supplementære over. Der må alligevel ikke eksamineres heri.)
3. Lektionsplaner (giver ofte en logisk sammenhæng i fagområderne. De fleste undervisere udleverer gerne en lektionsplan ved undervisningens begyndelse.)
4. Forord (giver ofte formålet med bogen. Ikke blot hvorfor og for hvem, den er skrevet, men i høj grad, hvordan den skal læses!)
5. Indholdsfortegnelser (skaber overblik. Meget tit foregår undervisning i “brudstykker”  – fra side det til side det, hvorved mange studerende først får overblikket ved læsning af indholdsfortegnelser).
6. Indledninger (giver ofte en elementær introduktion til stoffet. Det er vigtig at vide, om du har fat i det grundlæggende, så du ikke behøver at bruge kræfter her.)
7. Resuméer eller “Summaries” (findes i mange lærebøger. Giver et koncentrat af indholdet, så du let kan checke om det er et af dine svage eller stærke områder.)
8. Noter (fra undervisninger – og helst dine egne! Hvis du ikke lige har noter fra alle undervisningstimer, så lån af medstuderende. Hvad de har fundet værd at notere, vil du sikkert også finde brugbart.)

Denne her oversigtsplan kan de fleste merkonomstuderende lave på få timer. Med udgangspunkt heri kan du så foretage en PRIORITERING af stoffet (= vælge de SVAGE OMRÅDER) og lave en læseplan.

En læseplan til eksamen er, hvad du skal lave dag for dag – og måske endda time for time.