Hvad skal der til for at blive professionel tennisstjerne?

De fleste af os vil mene, at det kræver talent, et godt boldøje, teknik og en medfødt evne. Tennisstjernen Rafael Nadals hemmelighed bag succesen er hans evne til at koncentrere sig alene om den bold, der spilles lige nu, og intet andet.

Hvilken som helst professionel sportsudøver vil kunne berette, at en god koncentration er alfa og omega for at nå toppen. Ikke alene i afgørende kampe, men også i den daglige træning er det nødvendigt at koncentrerer sig 100% for at forbedre sine resultater.

Som studerende er en god koncentration en nødvendighed, ikke blot i eksamenssituationer, men i høj grad også i de daglige studier. Er du koncentreret, vil du også kunne få det fulde udbytte af dine anstrengelser.

At du er koncentreret, er ensbetydende med, at du fokuserer din fulde opmærksomhed på den forestående opgave, og at alle andre indtryk lukkes ude.

Hjernen
For at forstå hvilken proces der gør det muligt for os at skærpe vores koncentration, er det nødvendigt at vide lidt om hjernens opbygning – i grove træk.

Menneskehjernen er delt i en nedre hjerne, centralhjernen og i en øvre hjerne.

Centralhjernen styrer alle de ubevidste og instinktive aktiviteter – eksempelvis vejrtrækningen. Den øvre hjerne tager sig af de bevidste processer, og på det bevidste plan kan vores hjerne ikke arbejde med mere end ca. 10- 30 informationsenheder pr. sek.Disse informationsenheder kaldes også bits. Der er en mekanisme i hjernen, der sørger for, at der kun er nogle få indtryk og tanker ad gangen, der får plads i den bevidste del af hjernen.

Hvert sekund modtager vores hjerne mange millioner sanseindtryk, informationer om lys, lyd, temperatur etc., der alle bliver behandlet i centralhjernen.

Du kender det formentlig selv fra, at du kører med en ny udklækket bilist. Du skal helt holde dig fra at samtale med en uerfaren bilist, da vedkommende har brug for alle sine bits for at koncentrere sig om trafikken. Først når bilkørslen er automatiseret, og derfor er en proces centralhjernen hovedsageligt tager sig af, bliver det muligt for bilisten at koncentrere sig om en samtale.

Det er altså kun en mikroskopisk del af den enorme mængde informationer, hjernen omsætter, der når frem til det område af hjernen, der arbejder med bevidstheden.

Havde vi ikke denne frasortering, ville det resultere i en grænseløs forvirring. Vi er dog kun delvis herre over hvilke informationer, der kommer igennem til den øvre hjerne. Interesse er nøgleordet. Den øvre hjerne fokusere på det, der er mest interessant!

I nedenstående video får du en række effektive værktøjer til at fastholde din koncentration, som er lette at implementere i din hverdag.
Læs også om teknikkerne under videoen.

Ryd det mentale skrivebord
Vi bestemmer altså ikke selv. Indtrykkene fra lærebøgerne skal derfor hele tiden konkurrere med andre indtryk – fra omgivelserne og underbevidstheden. Du vil formentlig have en masse uafsluttede informationer farende rundt i hovedet. Det kaldes også mental støj.

Det belaster kapaciteten og forstyrrer læringen. Det er derfor vigtigt, at du starter med at rydde dit “mentale skrivebord”, før du giver dig i kast med bøgerne. Derved minimerer du chancerne for at blive distraheret. Inden du skal til at arbejde, bør du få parkeret alle uafsluttede opgaver, således at du får frigivet alle de bits, du har til rådighed. Det kan du gøre ved at lave en liste over presserende og uafsluttede opgaver, du endnu ikke har afsluttet – ikke blot i forbindelse med studiet, men også praktiske gøremål, telefonsamtaler, etc.

Du skal også fastsætte en deadline for, hvornår hver enkelt opgave skal være afsluttet – og vær realistisk. Efterhånden som du overholder dine deadlines, vil din hjerne stole på, at de parkerede opgaver bliver løst. Og den vil ikke være belastet af alt det, du ”endelig ikke må glemme”.

Du kan bruge samme ”trick”, hvis koncentrationen svigter, når du sidder over bøgerne, og du tager dig selv i at sidde og tænke på andre ting. Du kan rydde op i hjernen ved at have et stykke papir ved siden af bøgerne, hvor du skriver vildfarende tanker ned. Selv små ting, som du skal huske at gøre, når du er færdig med at læse, kan optage plads i den øvre hjerne. Om du vælger at parkere din mentale støj digitalt i din telefon/iPad/elektroniske kalender, eller du foretrækker en klassisk to do liste på papir, er ikke afgørende.

Når du skriver lister til dig selv, kan det være meget motiverende at hakke af eller strege ud de ting, du har nået. Du er resultatorienteret og har nået noget. Måske kun beskedne succeser, men saml på dem. Succes betyder meget for motivation.

Godt begyndt!
Sæt opmærksomheden ind på det område, du skal til at beskæftige dig med. Repetér kort den foregående tekst, og opsummér, hvad du ved om emnet på forhånd. Ved du meget lidt om emnet, så gå lige på internettet, kig i et leksikon eller en håndbog. Det sporer hjernen ind på emnet, og gør det meget lettere at forstå og huske tekstens informationer. Her ved vil du ikke alene skabe interesse for emnet, men også sikre, at den nyankomne viden bliver knyttet til allerede kendt viden i din hukommelse. Herom senere i kapitel 5 om hukommelsen.

Nysgerrigheden
Som tidligere nævnt er interesse en forudsætning for at kunne koncentrere sig. Til tider skal interessen for et tungt fagstof hjælpes lidt på vej. I denne sammenhæng er nysgerrigheden et uundværligt redskab.

Din nysgerrighed kan meget vel benyttes med stor udbytte i forhold til studierne.

Når du læser, leger din bevidsthed gætteleg med teksten. Din bevidsthed har nogle forventninger til, hvad der står i teksten, som be- eller afkræftes, efterhånden som du kommer ned i teksten. Du kan få mere ud af din læsning ved at tage aktivt del i hjernens gætteleg. Stil spørgsmål til teksten, og læs kritisk. Også her kan du vende overskrifterne til spørgsmål. Det kan i sin enkelthed gøres ved, at du tilføjer spørgeordene; hvem, hvad, hvor, hvorfor eller hvordan til overskriften.

Skal du f.eks. til at give dig i kast med et kapitel med overskriften, ”De samfundsøkonomiske konsekvenser af finanskrisen”, vil du med stor fordel kunne spørge dig selv: Hvad er finanskrisen? Og hvad har foranlediget finanskrisen? Hvilke økonomiske konsekvenser er der tale om? Hvad er den samfundsmæssige betydning på sigt? Herved vil du have skærpet din opmærksomhed omkring det centrale i stoffet, hvilket vil hjælpe dig til at fastholde din koncentration om teksten.

Interval træning og pauser
Hjernen har det som en maratonløber. I starten, hvor hun er frisk, kan hun løbe hurtigt.
Så kommer der en lang tung fase, hvor benene med nød og næppe kan bære kroppen.
Og til slut får kroppen samlet al energi, som brændes af i den sidste slutspurt.

Også hjernen arbejder bedst i starten af en læseperiode, hvor den er frisk. Lige såvel som du ofte vil opleve, at det faktisk er muligt at arbejde effektivt og koncentreret, når du har besluttet dig for, at nu er det absolut sidste side. Men de lange seje træk midt i kan være hårde. Du vil måske tage dig selv i at have læst flere sider uden, at der reelt er noget, du kan genkalde, fordi du har mistet koncentrationen.

Derfor skal du sørge for at holde rigeligt med pauser. På den måde bliver der flere starter og afslutninger i din læsning. Det vil øge effektiviteten, når du arbejder. Afhængigt af, hvor tungt et stof du sidder med, bør du holde pause efter max. 45 min. Arbejder du længere end det, vil koncentrationen svigte, og du vil blive træt. Så kan selv en rimelig tilgængelig tekst blive svær og uforståelig. En pause bør blot være 5-10 minutter hvor du strækker dig og eventuelt laver en kop kaffe. Du skal endelig ikke kaste dig over din e-mail, Facebook, Netaviserne eller lignende i en pause, men blot give hjernen en mulighed for at bearbejde stoffet og lade den nye viden fæstne sig.

Primetime
I medieverden benytter man betegnelse primetime om det tidsrum, hvor man har flest mulige seeres opmærksomhed. Også din koncentration har en primetime. Det er det tidsrum, hvor din opmærksomhed er i højsæde, og din koncentration er optimal.

Har du nogen fornemmelse af, hvornår på døgnet du koncentrer dig bedst ? Nogle arbejder bedst om natten, mens andre virkelig kan få et stykke arbejde fra hånden i morgentimerne. Hvis du ikke på nuværende tidspunkt har fundet din primetime, så bør du bruge et par uger på at eksperimentere dig frem. Sørg for, at du har en fast rytme i forhold til søvn, kost og motion. Din døgnrytme er afgørende.

Planlæg din tid, således at du får udnyttet dine koncentrations primetime bedst muligt.
Og forsøg så at få dine omgivelser til at respektere, at du ikke er til rådighed i det pågældende tidsrum.

Overspringshandlinger og udsætteradfærd
Kender du det – du skulle jo egentlig se at komme i gang med den opgave, men det lykkes gang på gang at finde på andre mere interessante små opgaver. Og pludselig er dagen forsvundet med afkalkning af elkogeren og spidsning af samtlige blyanter i husstanden. Skal du dine egne overspringshandlinger til livs, er der en effektiv vej – tag de store sten først!

Forstil dig et stort tomt syltetøjsglas. Forestil dig, at der på bordet til højre for dig ligger fem store sten på størrelse med tennisbolde, en bunke med grus, en bunke med fint sand og en lille kande med vand. Se for dit indre øje, at du fylder glasset op til randen med stenene.

Der er stadig tomrum i den. Hæld nu også gruset og derefter sandet i syltetøjsglasset. Du tror måske ikke at glasset kan rumme mere, men du kan stadig tage en del af vandet og hælde det op til sandet, gruset og de store sten. Og der er plads til det hele.

Men prøv så at gøre alt dette i den omvendte rækkefølge. Hæld først alt vandet op i syltetøjsglasset. Kom så sandet og dernæst gruset i. Hvad sker der så, når du forsøger at få plads til de fem store sten? Det kan du ikke!”

Hvis syltetøjsglasset er din tid, så er det op til dig at pakke det mest hensigtsmæssigt, og det gør du ved at tage de store sten først. Dan dig et overblik over dagens opgaver og start så med de opgaver, som er sværest, mest demotiverende eller kedeligst. Det er stærkt motiverende at få netop disse opgaver eksekveret og giver god energi til resten af dit arbejde.

Dårlig koncentrationsevne
Skulle du nu alligevel have svært ved at samle opmærksomheden, kan det skyldes en lang række ydre og indre forhold. Disse er til at ændre, men det er nødvendigt, at du finder årsagen.

Er det ydre forhold så som: dårlig belysning, temperatur, forstyrrelser, sult, træthed etc. – så kan problemerne for det meste løses uden større vanskeligheder.

Skyldes din manglende koncentration derimod indre forhold, kan det kræve lidt mere arbejde at få løst problemerne. Det er dog en forudsætning, at du retter op på disse forhold for fortsat at kunne læse effektivt og koncentreret. Manglende koncentration kan bl.a. skyldes:

• dårlige arbejdsvaner
• dårlig studiemotivering
• personlige problemer
• manglende selvtillid
• for højt ambitionsniveau
• for få kundskaber

Manglende koncentration kan hurtigt resulterer i frustrationer og irritationer. Har du ikke de forudsætningerne, der skal til for at forstå teksten, er det nødvendigt, at du får det elementære stof på plads. En håndbog eller fagbog på et lidt lavere niveau – for eksempel fra handelsskolen eller gymnasiet – kan være en glimrende hjælp.

Tabt koncentration
Med jævne mellemrum oplever alle, at koncentrationsevnen svigter. Det vil typisk være, når du opdager, at du ikke har den fjerneste ide om, hvad der står på de tre sidste sider, du har læst, fordi du har haft dine tanker helt andre steder.

Det nytter sjældent at fortsætte, når du har tabt koncentrationen. Men i stedet for blot at smække bogen i, bør du lige bruge et par minutter på at bladre siderne igennem. Herved vil du opnå, at du får hentet teksten ord og begreber frem fra din underbevidsthed, da dit øje og din underbevidsthed rent faktisk har fanget en hel del.