Der har alle dage været et udbredt ønske om at finde en måde at arbejde på, der gør det lettere at lære. Når du giver dig i kast med et stykke arbejde, uanset om det er en rapport eller tung faglitteratur, du sidder over for, så lykkes det ofte, hvis du er motiveret.

Desværre oplever vi også, at det kan være så godt som umuligt for os at mobilisere den nødvendige energi, når vi endelig har sat os til bøgerne. Motivationen er den særlige størrelse, der er drivkraften bag en arbejdsindsats, og det er en forudsætning, at du som studerende er motiveret for at opnå succes med dit studium.

Vi skelner mellem den indre motivation, der naturligt udspringer af et ønske eller en lyst til, og den ydre motivation, der kommer fra et pres – sommetider fra omgivelsernes forventninger.

Indre og ydre motivation
Ind imellem går læringen helt af sig selv, timerne flyver af sted, mens du sidder fordybet i stoffet. I disse situationer bliver vi båret frem af indre motivation. Det er tydeligt at se formålet med det, du beskæftiger dig med. Ja, til tider kan der næsten være tale om, at du føler et behov for at få indsigt i det pågældende stof. Indre motivation sker ud fra holdningen ”jeg vil gerne” eller ”jeg har lyst til”.

Andre gange lykkes det os ligeledes at få et fornuftigt stykke arbejde fra hånden, mest af alt fordi vi ved, at vi burde. Her er det den ydre motivation, som aktiverer os ud fra holdningen ”jeg burde”. Den ydre motivation kan være positiv eller negativ. Belønnes vi med ros og anerkendelse, kan det motivere de fleste. Barnlige sjæle vil kunne nikke genkendende til at en selvforanstaltet belønning, så som en kop kaffe eller en cola, kan være en ganske glimrende motivation. Også trusler eller straf for ikke at udføre et stykke arbejde kan være det tiltrængte spark for at komme i gang. Vi kan selv være med til at afgøre, om det skal være den positive eller negative motivation, der skal drive værket.

Realistisk planlægning
I første omgang vil studietiden blive langt mere behagelig, hvis du giver dig selv flere positive end negative motivationsfaktorer. Hvis du et øjeblik tænker over, hvornår du arbejder som resultat af en negativ motivation, vil du opdage, at det i langt de fleste tilfælde er der, hvor du er i tidsnød. Enten fordi du ikke har planlagt din tid fornuftigt, eller fordi du har prioriteret uhensigtsmæssigt.

Hvis du i stedet vælger at planlægge dit arbejde ved at gøre op med dig selv, hvad der er overkommeligt, og hvordan tiden skal prioriteres, vil du opleve, at du kan give dig selv en gulerod – når planen overholdes.

Det forudsætter, at du lærer at være realistisk i din planlægning. En for ambitiøs plan kan gøre mere skade end gavn. Du vil blive skuffet, selv om du knokler, for du vil altid være et skridt bag ud. Modsat vil det være både motiverende og selvforstærkende at have overholdt din plan. For slet ikke at tale om den tilfredsstillelse det er at kunne give sig selv fri resten af aftenen, – med god samvittighed, når dagens arbejde er vel overstået.

Fra minus til plus

For et par år tilbage arbejdede jeg med et større projekt, der skulle resulterer i en synopsis. Ved første øjekast var der uoverkommeligt meget læsestof. Jeg sprang rundt i bøgerne, og hver gang jeg mistede modet med en tekst, sprang jeg videre til en ny. Resultatet var, at jeg brugte håbløs meget tid på at være frustreret over ikke at nå nogen vegne. Jeg var nødt til at aflyse mine aftaler, for jeg var jo bag ud.

Uanset hvor mange timer jeg brugte på at sidde over bøgerne, endte jeg ofte med at bekræfte mig selv i, at det var for svært, og jeg var for dum. Når jeg hver aften måtte give op, havde jeg ikke meget tilovers for min egen selvdisciplin. Min gruppe var utilfreds og begyndte at lægge pres på mig. Og i sidste ende fik jeg knoklet et par usammenhængende sider sammen, som jeg for øvrigt havde temmelig svært ved at stå inde for.

Senere i forløbet skulle vi arbejde i makkerpar. Min makker insisterede på, at vi indledningsvis fik lagt en arbejdsplan, således at der ikke var nogen tvivl om, hvad vi skulle læse og hvornår. Som dagene skred frem, begyndte jeg at genvinde troen på, at det ville lykkes for os. Med stor tilfredshed afsluttede vi hver dags arbejde med at strege i planen, – så langt så godt! Og her efter var der også tid til at tage i biografen eller møde rødderne over en kop kaffe nede på hjørnet. Jeg kunne fortælle mine medstuderende, at det gik godt for os. Vi var på sporet. Og den holdning smittede tydeligt af på min motivation, når vi igen næste dag satte os til bøgerne. Interessen for emnet voksede for hver dag, og i sidste ende var det hverken gruppens pres eller de små belønninger, der holdt mig til bøgerne, men slet og ret faget, der interesserede mig.

Den ydre motivation – alene – er dog sjældent nok til at bære dig igennem studierne, hvad enten det er en gulerod eller et spark, der trækker dig i gang. Det er der imod vigtigt, at du først og fremmest tilstræber en arbejdsindsats, der har karakter af indre motivation.

Ønsket om at lære må altså være stærkere end de tilfældige anfald af dovenskab.

For at få konverteret en ydre motivation til en indre motivation er det vigtigt, at du hjælper/snyder din hjerne til at tro, du har behov for at lære det pågældende stof. Således at det, der holder dig til bøgerne, kommer indefra (”jeg vil”) og ikke udefra (”jeg burde”).

Sidst men ikke mindst er det væsentligt at understrege, at den vigtigste forudsætning for, at du er motiveret, er en positiv indstilling til at lære. En handling starter ved tanken.

Du skal dyrke troen på, at du kan. Husk mulighederne står åbne, du skal blot udnytte dem.

I nedenstående video får du en samlet præsentation af de værktøjer samt tips du kan benytte for at tricke og/eller fastholde din motivation.